| Forside | Thule | Fotoalbummet | Mød manden | Gæstebogen |
|
Thule-ekspeditionerne 2. Thule-ekspedition Danmark-ekspeditionen havde kortlagt det nordøstlige Grønland. Knud ville nu færdiggøre arbejdet og kortlægge de sidste hvide pletter på landkortet i det nordlige Grønland. Med på ekspeditionen var ud over Knud selv geologen Lauge Koch og den svenske botaniker Thorild Wullf, samt fire eskimoer heriblandt Hendrik Olsen, som havde været med på Danmark-ekspeditionen. De 7 tog afsted i april 1917 med en meget let oppakning. De var i meget høj grad afhængige af gode jagter. Dette var en medvirkende årsag til at ekspeditionen blev skæbnesvanger. Sulten plagede ofte ekspeditionsdeltagerne, hvilket tvang dem til at gå på lange ensommme jagter. Hendrik Olsen forsvandt under en af disse jagter, og de fandt ham aldrig igen. På hjemturen var kræfterne meget få og botanikeren Wullf bukkede under for anstrengelserne. En dag gav han op og lagde sig for at dø, mens de andre blot kunne fortsætte for at redde deres eget liv. Knud var længe plaget af skyldfølelse, da det var ham der havde bestemt at ekspeditionen skulle have så lidt proviant med. Tilbage i Danmark i sommeren 1918 brugte han lang tid på at bearbejde dette. |
| Forside | Thule | Fotoalbummet | Mød manden | Gæstebogen |