| Hot Links |
Ilulissat
Læs mere om byen Jakobshavn i Grønland.
|
|
|
|
Knuds opvækst
I 1874 kom den danske cand.theol. Christian Vilhelm
Rasmussen til Ilulissat (Jakobshavn). Han skulle være byens
præst og seminarielærer. Christian mødte her Lovise, som han
senere giftede sig med, og Lovise fødte den 7. juni 1879 en lille
dreng, som blev kaldt Knud Johan Victor Rasmussen. Den lille dreng
havde både dansk, norsk, hollandsk og grønlandsk blod i sig, men
det der nok slog mest igennem var det grønlandske. Knud boede
hele sin barndom i Jakobshavn, hvor han lærte sig de grønlandske
fangstmetoder, og han blev en meget dygtig hundekusk.
I 1891 kom Knud for første gang til Danmark. Han skulle hjem
og have sig en uddannelse, men det voldte ham en del problemer.
Han fik dog sin studenterhue - 3 år forsinket. I de følgende år
søgte Knud med lys og lygte efter sit ståsted i denne verden,
han kunne ikke finde ud af, hvad han ville og prøvede derfor
mange forskellige ting, uden den helt store succes.
På ét punkt havde han dog succes, og det var som
kvindebedårer. Hans charmerende væsen og frembrusen medførte
mange bekendtskaber af kortere og længere varighed. Omkring år
1900 mødte han Dagmar Andersen, som senere skulle blive hans
hustru.
Næste afsnit 
|