 |
Filippinerne
16. december 2000
|
 |
Alle veje fører til Rom
16. august 2000
|
 |
Kajak Show
1. august 1999
|
 |
Højarktisk golf
10. juli 1999
|
 |
Grønlands Nationaldag
21. juni 1999
|
 |
Indlandsisen II
19. juni 1999
|
 |
Mount Dundas
23. maj 1999
|
 |
Buskapring
20. maj 1999
|
| |
|
|
Grønlands Nationaldag
Hvert år
fejrer man på Thule-basen Grønlands nationaldag den 21. juni
med maner ovre i det gamle Thule, kaldet Dundas (bopladsen
Uummannaq). Der er prøvesmagning af diverse grønlandske
specialiteter, og da jeg ikke kunne bruge vejret som
undskyldning, tog jeg med bussen derover. Festlighederne blev
af praktiske grunde afholdt om søndagen, dagen før selve
nationaldagen. I Grønland har solen en stor betydning, da man
altid har været meget afhængig af naturen. Derfor ligger
nationaldagen på årets længste dag.
Solen bagte
fra en skyfri himmel men en smule vind sørgede dog for, at
folk ikke straks smed de store jakker. Det var temmelig koldt
trods alt. Et kig hen ad det lange kolde bord afslørede nogle
for mig ret så ubestemmelige spiser. Der var tørret sæl,
som er næsten helt sort pga. sælernes høje indhold af røde
blodlegemer.
Derefter lå
der nogle store stykker narhvals-hud med et godt lag spæk på
undersiden. Dette er "mataq", som spises med stort
velbehag, som en form for slik. Jeg prøvede nogle små
stykker, hvilket ikke frembragte de vilde jubelscener fra min
side. Det var ret hårdt at bide i, og smagte ikke af det helt
vilde. Jeg prøvede både at smage det med og uden spæk, hvor
jeg dog må indrømme, at spækket hurtigt kan få det til at
vende sig i min sarte mave. :o)
Tørret torsk
var næste ret, og det var faktisk ganske godt, omend ret sejt
at bide i. Derefter var der kogt sæl i en stor gryde. Grydens
indhold lokkede mig ikke ligefrem, men et lille stykke smagte
jeg dog, og det var en positiv overraskelse.
Derefter endnu
en gryde... låget blev løftet af, og da dampen var
forsvundet, mødtes man af synet af hele kogte søkonger. Der
var ingen kære lørdagskylling her. Det var bare med at komme
igang og lyne fuglen op for at komme ind til kødet. Det
smagte ganske fremragende. Senere kom der også dejlige grønlandske
rejer, som virkelig smagte af noget i modsætning til Bilkas
små gnallinger.
På et
tidspunkt samledes folk om en lille veranda. Her begyndte to
grønlændere at opføre en traditionel grønlandsk
trommedans. Trommedansen bruges til at fortælle sagn og
historier. Selve trommen var lavet af tyndskrabet sælskind spændt
ud over nogle ribben, og trommestikken var lavet af geviret
fra en ren.
De to grønlændere
sang blandt andet om en ufrugtbar kvinde, der opfostrede en
isbjørneunge. En dag løb isbjørnen væk og i sin
fortvivlelse, tog hun ud for at finde den, hun forsøgte at
lokke den tilbage ved at synge, men hun havde ikke held til
det og endte ifølge sagnet som en stenstøtte.
På selve
dagen den 21. juni var der officel flagceremoni foran det
amerikanske hovedkvarter. Her blev det grønlandske, danske og
amerikanske flag hejst mens den grønlandske nationalmelodi
blev afspillet og -sunget. Det var koldt, fordi blæsten var hård,
men det gjorde så også, at flagene blafrede flot. Et smukt
og højtideligt øjeblik.
| Tilmeld dig mailinglisten
og få tilsendt en email når nye billeder tilføjes. |
|
|
|
|
|